Ulfborg Skoles Trivselspolitik
Ulfborg Skole, forår 2018
Man tør være sig selv
Man har lyst til at lære
Man er med i et kammeratskab
Man har venner
Man er hjælpsom og modtager hjælpsomhed
Man engagerer sig i hinanden
Man forpligter sig over for fællesskabet
Man bliver mobbet, hvis man gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Mobning kan være af både direkte eller indirekte karakter.
Direkte
- Fysisk kontakt – at skubbe, hive i tøj, spænde ben m.m.
- Mimik og grimasser – at rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til m.m.
- Tilråb og nedværdigelser – at sige lede ting, racistiske tilråb, håne, true m.m.
- Negative og nedværdigende udtalelser og kommentarer på de sociale medier.
Indirekte
- Sladder og bagtalelse – at starte rygter, mistænkeliggøre en person m.m.
- Isolation – at udelukke fra fællesskabet, undlade at svare på henvendelser m.m.
- Ekskludering på de sociale medier (blokering, udelukkelse af grupper mm.)
En konflikt opstår, når to eller flere personer eller persongrupper er uenige. Der er ikke tale
om mobning, når lige stærke personer er involveret i en konflikt. En konflikt kan være
meningsfuld og lærende. Konflikter opstår, når man som personer er i et modsætningsforhold.
Det kan både være på handleplanet og på meninger.
Fordi vi vil have en skole, hvor alle børn og voksne trives og har det godt i et gensidigt
forpligtende fællesskab.
- Vi gennemfører hvert år den Nationale trivselsmåling og følger systematisk op på de indkomne data.
- Vi sætter i det daglige fokus på den enkeltes trivsel. Ved daglige observationer og samarbejde i teamet om dette - både formelle og uformelle samtaler.
- Vi sætter til skole/hjem-samtalerne fokus på barnets trivsel, ligesom vi efter behov gennemfører trivselsundersøgelser i de enkelte klasser.
- Vi evaluerer hvert år overgangen fra børnehaven til skolen med henblik på at undersøge om vore nye elever trives.
- Vi arbejder med hvert enkelt elevs sociale og personlige kompetencer blandt andet via elevplaner.
- Vi har fokus på elevernes sprog. Vi vil som pædagogisk personale på skolen altid gribe ind, når vi hører elever bruge et ikke -acceptabelt sprog.
- Vi skal som skole gøre forældrene opmærksomme på elevernes sprog og skabe fælles forståelse for nødvendigheden af et ordentligt sprog.
- Vi vil gerne lære eleverne at tage hensyn til hinanden (ærlighed/at såre andre – ”hvide løgne”)
Prioriteret rækkefølge
- Tager en samtale med eleven – Det pædagogiske personale.
- Forældrene inddrages evt. ved samtale.
- Der tages hånd om klassen og evt. problemer.
- Eleven i mistrivsel drøftes efter samtykke fra forældrene på skolens ressourcecenter.
- Ledelsen, AKT-vejleder eller trivselslærer inddrages evt. som observatør.
- Videncenter Børn og Unge kontaktes og inddrages.
- Øvrige ressourcepersoner kontaktes og inddrages.
Det pædagogiske personale på skolen vurderer, om punkt 1 eller 2 skal være den
første handling.
Det er vigtigt at inddrage eleverne i arbejdet med at alle trives, og gøre dem bevidste om det personlige ansvar for andres trivsel. Vær mod andre som du vil have, at de skal være mod dig.
Eleverne skal vide, at de kan komme til deres klasselærer/pædagog med problemer, som så bliver taget op på klassen/i gruppen som et generelt problem/anonymt.
Der laves en aftale mellem eleven og pædagogisk personale om, hvordan man griber problemet an.
- Det er personalets ansvar at gribe ind og hurtigst muligt gennemføre en samtale med den elev, som bliver forulempet, så omfanget bliver afdækket. Klasselæreren kontaktes og er ansvarlig for det videre forløb.
- Klasselæreren tager hurtigst muligt en grundig samtale med de implicerede parter.
- Klasselæreren og teamet omkring klassen tager kontakt til forældrene til de relevante parter, således at disse får medansvar i at stoppe konflikten/mobningen.
- Ledelsen skal orienteres og evt. inddrages. Handleplan, konsekvens og strategi udarbejdes af ledelsen og det ansvarlige personale. Det besluttes om eventuelle ressourcepersoner skal inddrages.
- Klasselæreren og teamet omkring klassen er ansvarlige for at arbejde med den samlede klasse om problemet.
- ved at motivere forældrene til at være interesseret i barnets hverdag på skolen, vise forældrene at pædagogisk personale er interesseret i et tæt samarbejde.
- ved at vise forældrene, at de altid er velkomne på skolen, at de er en værdsat og vigtig samarbejdspartner i forhold til deres barns trivsel, at forældrenes mening betyder noget, at det betyder noget, at forældrene møder op, når der er aktiviteter på skolen om det er skolefest, morgensamling eller fernisering i 0. klasse.
- ved at gøre det klart, at den gode trivsel på skolen er alles ansvar, og mistrivsel kun kan rettes ved at være åben om det.
- ved at forældre trygt kan komme til skolen med deres bekymringer.
- ved at oplyse forældrene om, at vi her på skolen ikke accepterer mobning eller drilleri eller anden form for adfærd, der misligholder trivslen på skolen.
- at gøre det attraktivt for forældrene at møde op til arrangementer på skolen.
- at være opmærksomme ift. de elementære behov så som søvn, mad, omsorg m.v.
Skolen skal sikre sig, at forældrene føler sig taget alvorligt – at de møder en forståelse for de forskellige værdier, som forældrene kommer med, samt at de har forskellige erfaringer med skolevæsenet.
Prioriteret rækkefølge
- Retter henvendelse til klasselæreren/teamet omkring klassen.
- Ledelsen inddrages og kan eventuelt forestå kommunikationen fremadrettet.
- Ledelsen deltager i et afdækkende møde.
Se endvidere folder om trivselsgrupper.